Fastelavnsboller med fyld (ca. 20 stk)

Ingredienser:

2 dl. sødmælk

150 g. magarine

50 g. gær

1 æg

100 g. sukker

ca. 450 g. mel

Cremefyld: kagecreme på pose, helst bagefast

Fremgangsmåde:

Smelt magarinen i en gryde og kom mælken oveni. Varm det til det bliver lunkent – fingervarmt.  Kom gæren og den lunkne mælk op i en skål og rør til gæren er rørt helt ud.

Kom nu resten af ingredienserne i og ælt til dejen er tilpas – mængden af mel er kun vejledende – den må ikke være klistret men heller ikke helt tør – bare så den er en lille smule klistret.

Lad nu dejen hæve i en halv til hel time.

Rul dejen ud som på billedet, skær ud i firkanter og kom creme på hver firkant. Tag fat i de fire hjørner og fold sammen så bollen er helt lukket. Læg på bagepladen med foldningen nedad og pensel med æg. Bag ca. 10 min. ved 200 grader.

Bollerne kan pyntes med glasur med perlesukker eller ingenting. 

Udgivet i Bageopskrifter. Bogmærk denne opskrift.

Kommentarer lukket.