Høns i asparges med champignon ( ca. 20 – 25 stk.)

Ingredienser:

1-1,5 kg hønsekød

2 hønseboullion terning

2 ds. asparges

2 store løg

1 bakke champignon

3 spsk. mel

50 g. magarine

¼ l. piskefløde

Fremgangsmåde:

Man tager en høne – sådan starter en klassisk gammel opskrift og det er netop hvad man gør her.

For at få det bedste resultat skal man koge en god høne i et par timer med en hønseboullionterning eller to. Man kan også bruge en kylling (husk at tage posen med indmad ud først) eller en pose kyllingelår.

Når kyllingen eller hønen er kogt godt mør skal den lige stå i suppen til den er kold nok til at man kan pille kødet af.

 Til denne opskrift købte jeg 2 friske kyllinger på 1350 g. hver. Det gav 1400 g. kød.

Lægkødet til side og hæld suppen gennem en si.

Svits  løg og champignon let i margarinen og kom mel i.

Hæld  ½ l af suppen i og rør grundigt mens den koger op. Hæld en dåse aspargessnitter med væske i og kog op igen.

Hæld den sidste dåse asparges – denne gang uden væske – i sammen med ¼ liter piskefløde.

Hvis stuvningen er for tyk, kan der kommes mere suppen fra kogningen af kyllingen i. Ellers er retten færdig nu og stuvningen kan hældes i de varmede tarteletter.

Jeg fik ca. 25 tarteletter ud af denne portion, men det er fint nok da retten sagtens kan fryses.

Pynt evt. med persille eller purløg.

 

Udgivet i Madopskrifter. Bogmærk denne opskrift.

Kommentarer lukket.