Grydestegte kyllinger som her, giver både en god suppe til saucen og kyllingerne bliver mere saftige end ved stegning i ovn.
Indgredienser:
2 kyllinger (ca. 1300 g.)
2 boullionterning, grøntsag
1 bakke champignon
3 løg
1/4 l. piskefløde eller creme fraiche
2 spsk. mel
salt
peber (gerne Santa Maria Peberblanding)
Fremgangsmåde:
Rens de 2 kyllinger og del i halve. Brun de halve kyllinger i godt med smør. Når den sidste er brunet, kommes paprika i gryden og “svitses” let.
Kom de halve kyllinger i gryden igen og tilsæt 1 liter vand, boullionterninger, salt og peber ved og kog i en times tid.
Når kyllingerne er kogt færdig tages de op af gryden og suppen hældes i en skål til senere brug.
Svits løg og champignon i gryden og tilsæt mel. Rør sammen og kom nu ca. halvdelen af suppen i gradvis - under omrøring. Tilsæt fløde eller creme fraiche. Tilpas evt. mængden af saucen ved at tilsætte mere af suppen.
Skær de halve kyllinger ud i kvarte eller parter dem – skær låret fra og frigør brystfilleten og del den i to. Så bliver der 12 pæne stykker ud af de 2 kyllinger.
Læg stykkerne i et fad og hæld saucen over. Pynt af med persille og server med ris. Jeg serverede letkogte spidskål og slikærter til.
