En lækker tærte til brunch eller frokostbordet – mængden her passer til en lille bradepande eller 2 tærteforme
Ingredienser:
Dej:
150 g. fuldkorns hvedemel
250 g. hvedemel
150 g. margarine
1 lille spsk. salt
ca. 1/2 dl vand
Fyld:
6 rødløg
10 tomater
8 æg
400 g. hytteost
1 dl. mælk
1 spsk. timian
200 g. mozerella ost
1 lille spsk. salt
peber
Fremgangsmåde:
Dej:
Lun margarinen og rør de andre ingredienser i. Dejen er nu lidt hård og svær at rulle ud, men der må helst ikke komme mere vand i, da bunden så bliver for blød.
Man kan prøve at rulle dejen ud med kagerulle eller komme den i formen som små “klatter” og så samle den til en jævn bund.
Forbag bunden i 15 min. ved 200 grader.
Fyld:
Skær løgene ud i små tern og brun dem let på en pande.
Skær tomaterne i skiver.
Pisk æg, hytteost, mozerella ost, mælk og salt og peber.
Fordel tomatskiverne over tærtebunden og kom løgene ovenpå. Hæld æggefyldet over og bag i ca. 30 minutter ved 180 grader (til overfladen er gylden).