16 boller og 1 kringle

Denne opskrift er lavet så den passer til uventede gæster en søndag eftermiddag – på 2 timer er man klar med 16 lækre kardemommeboller og 1 kringle.

Ingredienser:

Så er dejen hævet

200 g. margarine

2 æg

50 g. gær

2 spsk. sukker

1 tsk. salt

5 dl. mælk

ca. 500 g. mel

1 tsk. kardemomme

Kringlefyld:

125 g. margarine

125 g. sukker

1 spsk. kanel

lidt nødder, rosiner og marcipan efter smag.

 

Fremgangsmåde:

16 boller og 1 kringle blev det til

Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mælk. Varm videre til blandingen er godt lunken.

Hæld i en røreskål – jeg bruger min uundværlige røremaskine – og tilsæt æg, sukker, salt, gær og halvdelen af melet og rør grundigt sammen.

Tilsæt så resten af melet og ælt rigtig grundigt sammen – jeg lader røremaskinen køre mindst 10 minutter. Tilsæt evt. mere mel så dejen lige præcis klistrer lidt til fingrene.

Lad dejen hæve en halv times tid og ælt den kort sammen igen. Tag ca. 2/3 af dejen og form til bollerne og rul den sidste 1/3 ud i et stykke på ca. 30 cm. x 15 cm.

Blad blødgjort margarine med sukker og kanel til kringlefyld (remonce) og fordel på dejen. Kom evt. nødder, marcipan eller rosiner på som ekstra lækkert fyld og fold kringlen sammen som på billedet.

Lad boller og kringle hæve et kvarters tid og pensl så med et sammenpisket æg.

Forsæt hævningen i 20 – 30 minutter mere og sæt så pladerne i en forvarmet ovn (kun ved varmluft ovn – ellers 1 ad gangen).

Sæt kringlen øverst og bollerne nederst og bag ca. 1 kvarter ved 200 grader. Efter 10 minutter skal man holde øje med kringlen så den ikke får for meget.

Udgivet i Bageopskrifter. Bogmærk denne opskrift.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>