Gammeldags honningkage med chokoladeovertræk og abrikosmarmelade indeni
Ingredienser:
100 g. mørk farin (puddersukker)
3 æg
1 tsk. stødt nelliker
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
50 g. appelsinskal (gerne mere)
1 dl. creme fraiche
400 g. mel
Fremgangsmåde:
Varm honningen lidt op og kom i en røreskål sammen med æg, farin og krydderier. Rør igennem og tilsæt mel, appelsinskal (jeg brugte syltede appelsinskaller fra Rema1000), bagepulver og creme fraiche.
Hæld dejen op i en lille bradepande som på billedet.
Så kommer bagningen og den har jeg haft lidt problemer med – hvis den bages ved for svag varme bliver den let klæg indeni og hvis den får for meget varme bliver den for tør.
Jeg er nået frem til at det bedste i min ovn er 30 minutter varmluft ved 170 grader og derefter ca. 30 minutter mere ved 150 grader.
Honningkagen kan nu spises, men jeg valgte at skære den igennem på langs og komme abrikosmarmelade imellem.
Hvis man ikke skal bruge kagen med det samme bliver den bare bedre af at blive pakket i folie og stå nogle dage.
Til sidst penslede jeg toppen med smeltet chokolade og pyntede med halve mandler.