Frisk lagkage med hindbær – også god med andre bær som f.eks. jordbær. Efter inspiration af Blomsterbergs hindbærlagkage.
Ingredienser:
2 sæt lagkagebunde, købte eller klik her for opskrift
300 g. hindbær
ca. 75 g. sukker
1/2 l. fløde
evt. marcipan til pynt
Fremgangsmåde:
Kom hindbærene og sukkeret i en gryde med 1/2 kop vand og kog igennem – det er desværre nødvendigt for at slå de bakterier ihjel som kan sidde i udenlandske bær.
Blød husblassen lægge i blød i en skål vand i ca. et kvarter.
Når hindbærene er kølet af – de skal lige være så man ikke brænder sig på dem – røres husblassen i.
Lad bærene køle af til de er lunkne og pisk så fløden og vend den i bærene.
Læg et lag bær/flødeskum mellem lagkagebundene og kom et lag ovenpå som på billedet.
Sæt lagkagerne i køleskab. De skal mindst et par timer så husblassen kan få hindbær-skummet til at stivne. Lad gerne lagkagen stå til næste dag så bliver den endnu bedre.
Jeg pyntede siden af lagkagen med marcipan, men man kan også pynte med hindbær-flødeskummet.

