En rigtig lækker jordbærlagkage til sommerbordet
Ingredienser:
2 lagkagebunde, købte eller som opskriften her
1 pose frosne jordbær (400 g.)
ca. 75 g. sukker
5 blade husblas
1/2 liter piskefløde
evt. friske jordbær til pynt
Fremgangsmåde:
Kog de frosne jordbær i en lille gryde med en kop vand og sukker.
Kog i ca. 5 minutter og lad jordbærene køle af en halv times tid.
Læg de 5 blade husblas i blød i en skål vand i 10 minutter og rør dem så i de nu lune jordbær.
Lad dem stå i en times tid til jordbærene er kølet godt af og bland med fløden som er pisket godt stiv.
Læg 2/3 af jordbær-flødeskummet mellem de 2 lagkagebunde og pynt øverst med resten – som på billedet.
Jeg kom til sidst nogle friske jordbær på og så skal lagkagen i køleskab i et par timer så jordbær-flødeskummet kan stivne lidt.
Lagkagen kan nu serveres, men den bliver næsten bedre af at stå til dagen efter.
