En rigtig dansk klassiker – lækker sund efterårsmad og hurtig at lave
Ingredienser:
1 blomkålshoved
2 dl. mælk
600 g. kartofler
500 g. svinefars
Fremgangsmåde:
Til den stuvede blomkål skæres det halve blomkål i små “buketter” som på billedet.
Buketterne koges i ca. 2 dl. vand med den halve grøntsagsterning i 5 minutter.
Tilsæt derefter 2 dl. mælk og jævn stuvningen (jeg bruger en smørbolle af 1 spsk. mel rørt sammen men ca. 25 g. smør).
Lad den småkoge i yderligere 5 minutter - smag til med salt og peber – og stuvningen er færdig.
Jeg serverede med karbonader – 500 g. svinefars deles i fire og formes som bøffer. de krydres med salt og peber og steges i rigeligt margarine i 5 minutter på hver side.
Dertil ca. 500 g. kogte kartofler samt resten af blomkålshovedet som jeg skar i store “buketter” og kogte med kartoflerne de sidste 10 minutter.

