Denne opskrift er en variant af en opskrift jeg så i TV2 – Leila bager. Cookies’ene bliver rigtig sprøde og lækre.
Ingredienser:
175 g. margarine
250 g. sukker
400 g. mel
75 g. kokosmel
150 g. mørk chokolade
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
revet skal fra 2 økologiske citroner
Fremgangsmåde:
Pisk den blødgjorte margarine grundigt med æg og sukker.
Rør alle de andre ingredienser i og lav 2 lange pølser på bagepapir. Rul bagepapiret om pølserne og kom i fryseren i ca. 45 minutter.
Tag pølserne op af fryseren og pak dem ud – nu kan de let skæres i stykke på ca. 1 cm. læg dem på en bageplade med god afstand imellem da de flyder en del ud. Jeg brugte 3 plader.
Bag i ca. 12 minutter ved 180 grader til de er gyldne som på nedenstående billede.

