Kringlerne er bagt med den dej, jeg plejer at bruge til kardemommeboller og kanelsnegle – den indeholder ikke så meget margarine som en “normal” kringleopskrift. Jeg syntes at den er lettere at arbejde med og så smager den rigtig godt.
Ingredienser:
50 g. gær
1 æg
5 dl. mælk
75 g. sukker
ca. 900 g. mel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
Fyld: (til 1 kringle)
75 – 100 g. margarine
50 g. hakkede nødder
100 g. sukker
1 spsk. kanel eller 5 spsk. mandellikør
5 – 10 knuste makroner
Fremgangsmåde:
Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mælk. Den lune blanding hældes i en røreskål og gær og æg tilsættes. Rør til gæren er opløst, tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen – jo længere jo bedre. Mængden af mel er vejledende – den færdige dej skal være blank og kun let klistret.
Sæt til hævning en times tid og slå dejen ned (ælt den igennem). Del i 2 klumper og rul hver ud ca. 1/2 cm. tykkelse som på billedet. Skær margarinen i skiver og læg i midten af dejen sammen med de andre ingredienser til fyldet (også som på billedet).
Fold hver side op om fyldet og stil kringlerne til hævning i et kvarter. Pensl med æg og drys med perlesukker og evt. nogle hakkede nødder.
Bag ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Jeg valgte denne gang at bruge den ene dejklump til at lave boller så jeg fik 12 boller og en kringle – lige til en fin fødselsdagskaffe.