Chokolade til overtræk

For at smelte chokolade til overtræk mv. er der forskellige fremgangsmåder. Man kan smelte chokoladen i en skål over en gryde med kogende vand (vandbad) – på den måde er man sikker på, at den ikke bliver for varm – men til gengæld er der stor risiko for at der kommer vand i chokoladen. Bare en dråbe vand i den flydende chokolade ødelægger den. Den bliver mat og grim.

Jeg plejer at varme chokoladen op i en lille støbejerns kasserolle. Jeg varmer meget forsigtigt op og passer på, at den ikke får for megen varme, så den bliver ødelagt. Når den så er smeltet, er støbejernsgryden god til at holde varmen længe.

Man kan også bruge en mikroovn til at smelte chokolade i, men her gælder også at man skal passe meget på at det ikke bliver for varmt – når først chokoladen er blevet for varm er den lige så ubrugeligt, som hvis der kommer vand i.

Man kan selvfølgelig også bare købe en chokoladesmelter – jeg har ikke prøvet en, men de ser vældig effektive ud.

Udgivet i Nyttige tips til bagningen. Bogmærk denne opskrift.

Kommentarer lukket.