Denne lagkage af brune bunde med smørcreme og pyntet med flødeskum har jeg fået af min kollega Else og den er rigtig lækker. Den er faktisk også egnet til at fryse ned, bare man gør det inden pyntningen.
Ingredienser:
1 pk. brune lagkagebunde (jeg brugte en med 3 bunde)
200 g. smør
150 g. flormelis
2 past. æggeblomme (1 bæger)
flormelis og kakao til brun glassur
Fremgangsmåde:
Kom det blødgjorte smør i en røreskål sammen med æg og flormelis.
Rør grundigt sammen – gerne med røremaskine.
Smør smørcremen ud på 2 af de brune bunde og læg den 3. øverst.
Pynt den øverste med glassur lavet af 1/2 pakke flormelis og 1 spsk. kakao samt lidt kogende vand.
Når glassuren er størknet pyntes siden af lagkagen med flødeskum som på billedet. Jeg brugte en sprøjtepose med stjernetylle.