Denne rababertærte er lavet i en dyb tærteform så den indeholder meget frugt – lidt ligesom en amerikansk æblepie. Kan også bruges med andre frugter som f.eks blandet rabarber og hindbær.
Ingredienser:
1 portion tærtedej klik her for opskrift
1 kop vand
100 – 200 g. sukker (evt. syltesukker)
2 spsk. maizena (hvis der bruges alm. sukker)
Fremgangsmåde:
Del tærtedejen i to og rul den ene del ud i 2 – 3 mm. tykkelse og beklæd den dybe form som på billedet. Den form jeg brugte var en engangsform fra Dagrofa.
Vask rabarberne og skær i stykker på et par cm. Kom dem i en gryde med 1 kop vand og kog i ca. 10 minutter.
Tilsæt sukker og maizena (maizena rørt op i lidt vand) eller syltesukker. Jeg vil gerne have et ret syrligt frugtfyld så jeg sparer på sukkeret, men kom lidt i ad gangen og smag til, til der er nok i. Kog kortvarigt op igen og sæt gryden til side.
Prik med en gaffel i dejen (som på billedet) i formen og forbag den ved 180 grader i 15 minutter.
Kom nu rabarberne fra gryden i den forbagte form og rul et låg ud af den resterende dej og læg det over – klem det lidt fast i siderne. Pensl med æg og drys evt. med mandelflager.
Bag videre ved 200 grader i ca. 20 minutter til “låget” er gyldent og tag tærten ud.
Lad den afkøle mindst et par timer inden servering – jeg vil helst have den dagen efter hvor den har været i køleskabet.
Server med flødeskum eller en skive vanilieis.
Kom evt. en pose frosne hindbær sammen med rabarberne – det bliver rigtig lækkert.

