Ret med svinekød og smørdampet spidskål som kan varieres på mange måder – forskellige slags svinekød og forskellige grøntsager
Ingredienser:
500 g. svinekød, her små koteletter
1 spidskål
1 æble
2 gulerødder
1 dl. rødvin – eller mere
2 dl. fløde
salt, peber og 1 tsk. timian
Fremgangsmåde:
Vask spidskålen og del den på langs i 4 stykker, og halver så hvert stykke så der bliver 8 stykke spidskål. Skræl et godt syrligt æble og skær den i både. Skræl gulerøderne og skær i halve – del de halve gulerødder på langs så der bliver 8 stykker.
Brun spidskål stykkerne i godt med smør i ca. 3 minutter på hver side – ikke for kraftig varme – og kom gulerødder og æbler ved. Varm videre på lavt blus i ca. 10 minutter.
Sluk for kålen og lad den stå mens kødet steges – mine koteletter krydrede jeg med salt og peber og brunede i godt med smør i et par minutter og hældte så vin, fløde og timian ved og lod så simre i ca. 5 minutter ved svag varme.
Så skal kotelleterne lige stå og hvile mens kålen varmes igennem igen og så er retten klar.
Som kød kan evt. bruges skinkesnitzel eller mørbradstykker.

