Nødde tærte med mazarin, 2 stk.

En utrolig lækker tærte med masser af nødder på en marcipan/mazarinbund. Lidt besværlig at lave, men det er besværet værd.

Ingredienser:

Tærtebund:

350 g. mel

200 g. margarine

1 tsk. vanillesukker

Tærteformen beklædes med dejen

1 stort æg

150 g. sukker

Mazarin fyld:

200 g. marcipan

150 g. sukker

100 g. margarine

50 g. mel

2 æg

Nøddefyld:  (til 1 tærte)

200 g. hasselnødder

50 g. margarine

50 g. sukker

1 dl. sirup eller honning.

Fremgangsmåde:

Nøddetærten bages over 3 omgange – først tærtebunden:

Mazarinfyldet bagt færdigt - klar til nøddefyldet

Rør den blødgjorte margarine med sukker, vanilliesukker og æg. Jeg bruger røremaskine, som er rigtig god til denne dej.

Derefter tilsættes mel og dejen røres til den hænger godt sammen – men rør ikke for længe, så bliver dejen sej istedet for sprød.

Sæt dejen i køleskab et par timer og dejen er nu klar til tærteformen. Smør 2 tærteforme og beklæd med tærtedejen som på billedet.

Bag tærtebunden i ca. 10 minutter ved 180 grader til den er let gylden.

Mens bunden bager laves mazarinfyldet – det er let – ingredienserne røres grundigt sammen og så er det klar.

Når bundene er bagt gyldne tages de ud og mazarinfyldet kommes på og tærten sættes i ovnen igen.

Bag til mazarinfyldet blive let gyldent – ca. 15 min. ved 180 grader.

Mens det bager kommes ingredienserne til nøddefyldet i en gryde og koges igennem. Man kan godt bruge nødderne hele, men jeg kan bedst lide når de lige har fået en kort tur i food-processeren.

Lad det småkoge et par minutter mens mazarinfyldet bager færdigt. Tag tærten ud af ovnen og fordel nøddefyldet ovenpå og bag så igen i ca. 10 min. ved 180 grader.

Så er tærten færdig og klar til servering.

 


Udgivet i Bageopskrifter. Bogmærk denne opskrift.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>